AV-Huset søger AV-teknikerelev
maj 28, 2025Vil du arbejde professionelt med lyd og billede?
Er du vild med teknik, kreativitet og fede løsninger?
Vil du være ham eller hende, der får lyd, lys og billede til at spille max i mødelokaler, koncertsale og på udstillinger? Så har vi en ledig elevplads til dig som AV-tekniker!

Vi leder efter dig, der:
- elsker gadgets og gear
- er nysgerrig på, hvordan teknikken bag virker
- drømmer om at arbejde med det nyeste AV-udstyr
- har drive og er frisk på nye udfordringer
- vil lære noget, der kan føre direkte til job i en branche med fart på

Hvad går uddannelsen ud på?
Som AV-teknikerelev lærer du at installere, programmere og betjene professionelle AV-løsninger – alt fra højttalere og skærme til kontrolsystemer og kameraer. Du lærer at skabe oplevelser med teknik og at finde smarte løsninger, så andre bare skal trykke “play”.
Du kommer til at arbejde hands-on fra dag ét og får løn under uddannelsen, når du er i praktik. Der er både teori og masser af praksis, og du bliver undervist af folk, der selv har været i branchen i mange år. Du kan også bo på skolen (gratis!), få mad (også gratis!), og der er masser af fede aktiviteter og et stærkt fællesskab – mange beskriver det som at gå på en efterskole.
Det praktiske:
- Uddannelsen varer ca. 4 år inkl. grundforløb
- Vi forventer, at du kan starte så hurtigt som muligt
- Du får skoleophold i Frederikshavn (ja, det er langt væk – men tænk masser af efterskole vibe!)
- Du er i praktik hos os i Næstved i løbet af uddannelsen
- Du får adgang til topmoderne udstyr og lærer de nyeste systemer at kende

Hvorfor vælge at blive AV-tekniker?
Se de fire 2-minutters videoer med information om uddannelsen og hvorfor du skal vælge at blive AV-tekniker:
Du kan læse mere om AV-tekniker uddannelsen her.
Hvorfor vælge os?
Vi tilbyder dig elevplads i en innovativ virksomhed i Næstved med 16 dygtige kolleger, hvor vi elsker AV og hjælper hinanden med at blive endnu bedre. Du bliver en del af vores Montage & Service team, der kører rundt i hele Danmark og også udlandet. Vi lover masser af ansvar, fede projekter og et sted, hvor du ikke bare er “eleven” – men en vigtig del af holdet. Og så kan vi godt lide at grine sammen, for det skal også være sjovt at gå på arbejde.

Sådan søger du elevpladsen
Send en kort ansøgning om dig selv til vores direktør Jens på jens@av-huset.dk – vi er mere interesserede i din passion end i dit karakterblad. Vi vil gerne høre fra dig hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens på telefon 5577 4030 eller mail jens@av-huset.dk.
Lidt om os i AV-Huset
Vi er et passioneret AV-team på 16 kolleger i Næstved, der siden 1990 har leveret vilde lyd- og billedoplevelser til alt fra hoteller og museer til skoler og virksomheder – både i Danmark og udlandet. Vi samarbejder med de største brands i verden og brænder for både god teknik og gode værdier. Derfor støtter vi organisationer som WWF Verdensnaturfonden og Kræftens Bekæmpelse. Læs mere om os i AV-Huset her.

Download elevplads-stillingen som PDF.
Vi glæder os til at høre fra dig!
