Det er tid til verdens største AV-messe ISE 2026
januar 13, 2026Det er igen blevet tid til verdens største AV-messe i Barcelona. Integrated Systems Europe (ISE 2026) finder sted fra den 3. til 6. februar i Fira de Barcelona, Gran Via. Her samles hele den globale AV-industri for at vise den nyeste teknologi og innovation frem inden for audio og visuelle løsninger og alt derimellem. Årets tema er ”Push Beyond”.
Skal du på ISE 2026? Hvis du skal ned og hente inspiration på messen, så tilbyder vi en guidet tur i fremtidens teknologi hos vores partnere.
Giv os et ring på telefon 5577 4030 eller skriv til info@av-huset.dk, så laver vi en aftale om rundvisning på messestandene.

Mød AV-Huset og vores partnere på ISE 2026
Du finder os på vores partneres stande, hvor vi gerne viser dig rundt. Vores partnere har stande i henholdsvis hal 3 og 5. Her er en oversigt over deres stand-numre og hvilke produkter og løsninger, de præsenterer på ISE 2026.
| Panasonic | 3J500 | Projektorer, skærme, PTZ-kameraer og medieprocessorer samt AVoIP og SDM-løsninger til underholdning, uddannelse og erhverv |
| tvONE | 5D300 | Digital billedbehandling, switching og distributionsløsninger |
| Absen | 3M400 | LED storskærme |
| Bosch | 3B300 | Konferenceløsninger og lydanlæg |
| Arthur Holm | 3E170 | Unikke motoriserede design-skærme og AV-løsninger til bestyrelseslokaler og receptionsområder |
| Peerless-AV | 3P150 | Udendørs skærme, pyloner, videovægge og beslag til alle typer skærme |
| AVPro Edge | 5A700 | Audio-video distributionsløsninger |

Sådan finder du rundt på verdens største AV-messe
Siden første ISE i 2004 er messen vokset år for år. I 2025 samlede messen over 1.600 udstillere fra hele verden og besøgstallet nåede op over 185.000 på de fire dage.
Med et areal på 92.000 m2 fordelt på 8 haller er ISE således blevet verdens største AV-messe. For at gøre det nemmere for de besøgende at finde rundt, er messen delt op i syv Technology Zones.
De syv zoner er delt op på følgende emner:
| Audio | Hal 7 & 8.1, plus demo rum i hal 8.0 |
| AV Broadcast | Hal 4 |
| Digital Signage & DooH | Hal 4 |
| Lighting & Staging | Hal 6 & 8.1 |
| Multi-Technology | Hal 3, 5 & 8.1 |
| Residential & Smart Building | Hal 1 & 2 |
| Unified Communications & Education Technology | Hal 1 & 2 |
Her er en samlet oversigtsplan over ISE 2026. Klik på billedet og du kan efterfølgende søge efter udstillere, produktkategorier, haller etc.

Få en gratis billet til ISE 2026 her
Du kan få en gratis billet til ISE 2026 gennem vores partner Panasonic. Klik blot på nedenstående link, hvor du kan registrere dig. Brug koden ISE260927.
Klik her for gratis billet til ISE 2026.
Har du ikke mulighed for at besøge ISE-messen i Barcelona?
Så kan du i stedet følge med på vores hjemmeside og sociale medier, hvor vi løbende vil slå nyheder og historier op fra messen. Du er også velkommen til at kontakte os for at få indblik i, hvad fremtiden bringer af ny teknologi og muligheder inden for audiovisuelle løsninger.

Hvad er ISE?
ISE er den førende og største internationale messe for alle, der arbejder med – eller interesserer sig for – AV-teknologi. Messen samlede sidste år 1.600 udstillere fordelt på 8 haller og tiltrak over 185.000 besøgende fra hele verden. Her præsenteres de nyeste trends og løsninger inden for lyd, billede, kunstig intelligens, smart teknologi og meget mere.
ISE 2026 kombinerer inspirerende foredrag, hands-on workshops, stærkt branche-netværk og imponerende live-demonstrationer. Det er stedet, hvor du får ny viden, konkrete idéer til dine AV-projekter og et klart indblik i fremtidens teknologiske muligheder. Oplev produkter og løsninger før de når markedet – og se, hvordan morgendagens teknologi er med til at forme vores hverdag.
Du kan læse mere om ISE 2026 her.
Vil du have en guidet tour på messen, så kontakt os for nærmere aftale.
Vi ønsker god fornøjelse. Vi ses!

